Grønlandske Maliina Abelsen kommer overalt i verden. Kun i Danmark oplever hun at blive behandlet som mindre værd

Følelsen af ikke at være lige så meget værd og oplevelsen af at blive behandlet som andenrangsborger gennemsyrer det grønlandske samfund. Den trækker ind i alle sprækker i samfund og sind og præger så dybt, at selv bestyrelsesforkvinde for Royal Greenland Maliina Abelsen, der har en fortid som minister og tidligere har gjort karriere i FN-systemet, nogle gange kan blive ramt af oplevelsen af at blive behandlet som mindre værd i danske sammenhænge. Det sker aldrig, når hun befinder sig andre steder i verden. Men det kan ramme hende i Danmark. »Selvfølgelig har det en betydning, når man er tidligere koloni og igennem mange år har hørt, I er ikke helt lige så gode, jeres kultur er ikke helt lige så god. Den følelse sætter sig i et helt samfund og også i mig,« siger Maliina Abelsen, der er født i Danmark og opvokset i Nuuk. Det er blandt andet kommet til udtryk i de mange karikerede grønlænderjokes og i det, mange grønlændere oplever som en formynderisk tilgang til sociale problemer i Grønland. Flere grønlændere, Berlingske har talt med, beskriver en følelse af ofte at blive mødt med en formodning fra Danmark om, at man ikke kan selv. Konsekvensen af velfærd Sammen med blandt andet tabet af oprindelig identitet og kultur i den meget bratte overgang fra fangerkultur til et moderniseret velfærdssamfund i 1950erne og 60erne kan den destruktive selvopfattelse være en blandt flere årsager til mange sociale problemer i Grønland. For eksempel viser danske og internationale videnskabelige undersøgelser af både grønlandske og canadiske inuitter, at den voldsomme overhyppighed af selvmord blandt andet hører sammen med koloniherrers forsøg på at assimilere dem til deres moderne levevis. »Det er jo ikke sådan, at det er Danmarks skyld. Det er mere komplekst end det,« siger Maliina Abelsen over telefonen fra Nuuk. »Men der er en overvægt af selvmord i alle oprindelige folkeslag, der har levet under et kolonistyre. Det betyder ikke, at vi bebrejder Danmark for hvert selvmord, men kollektivt har det en betydning at være indprentet, at man ikke er helt lige så god,« siger Maliina Abelsen, der har en kandidatgrad i sociologi fra Københavns Universitet. En dansk undersøgelse viser en voldsom stigning i selvmord i Grønland efter 1970 i kølvandet på velfærdsmoderniseringen af Grønland. Mens følelsen af at blive betragtet som mindre værd og ikke passe ind, kan være blandt mange årsager til sociale problemer og frustration, kan det også blive en længsel mod den, man kunne være, hvis man var selvstændig og fri. »Alle tidligere kolonier vil gerne være herre i eget hus. Det siger sig selv, at man helst vil sætte sin egen dagsorden, og alle gerne vil bestemme over deres egne samfund,« siger Maliina Abelsen. Den fineste samfundsmodel Maliina Abelsen mærker følelsen af ikke at blive taget alvorligt og også reelt ikke at blive taget alvorligt i Danmark. »Den der forudindtagethed med 'åh nej, nu kommer Grønland, dem skal vi bare have lukket munden på' – for at sige det pænt – den oplever jeg ikke andre steder i verden. Men jeg oplever den i Danmark.« Hun håber, at Grønland kan bevare et tæt forhold til Danmark på den anden side af en eventuel selvstændighed. Hun er født og har studeret i Danmark og har dansk kæreste. I det hele taget føler hun et langt stærkere værdifællesskab med Danmark end med for eksempel Trumps USA. »Hele den nordiske velfærdsmodel med fokus på det fælles bedste, og at et samfund ikke er stærkere, end hvordan vi behandler de svageste, synes jeg er noget af det fineste at bygge et samfund på. Det passer også på den meget kollektivistiske måde at tænke på i Grønland,« siger hun. Trættende grønlænderjokes Men hun mener, at et fortsat samarbejde i eller uden for rigsfællesskabet kræver, at Danmark ser sig selv og problemerne i øjnene. »I stedet for at have den indstilling, at man bare vil have problemet lukket ned og til at gå væk, så gå ind i det. I et parforhold løser det jo heller ikke problemerne, hvis man ikke går ind i det og gør sig umage for at forstå den anden. Man må være ærlig og også gerne udvise en lille smule nysgerrighed og ydmyghed,« siger Maliina Abelsen med tydelig adresse til Danmark. Forleden gav hun sammen med seniorforsker hos Dansk Institut for Internationale Studier Ulrik Pram Gad en række overordnede bud til Berlingske på, hvad Danmark som minimum skal gøre for at forbedre forholdet til Grønland. Det handler overordnet om at højne det danske vidensniveau i folkeskolen såvel som Folketinget om Grønland og rigsfællesskabet, og at Danmark konfronterer og undskylder for en række overgreb mod det grønlandske folk. Især er den såkaldte spiralsag et åbent sår i det grønlandske samfund. Maliina Abelsen mener, at danske politikere må tage det institutionelle ansvar for fortidens handlinger på sig. »Når man er politiker, tager man ikke kun ansvar for de måneder, man selv er med, så er man ansvarlig som system. Så skal man på vegne af ens land tage ansvar for de handlinger, der er begået tidligere, og den forståelse halter det med i Danmark,« siger hun. Men først og fremmest handler det om helt almindelig respekt for hinanden. »Jeg studerede i Danmark, og jeg synes da ikke, at det var sjovt at blive konfronteret med grønlænderjokes. Mange grønlændere i Danmark er rejst dertil for at få et bedre liv, mens de velfungerende ikke bliver set eller er rejst tilbage. En gang imellem kan det blive temmelig trættende at høre på,« siger hun. https://www.berlingske.dk/indland/groenlandske-maliina-abelsen-kommer-overalt-i-verden-kun-i-danmark-oplever